De Boisseyt Condrieu Les Corbonnes

2020
75 CL
13 %

Smagsnoter

Floral / blomstret
Stenfrugt
Tropisk frugt
Citrus
Træ
4 af 5
Smag / Krop / Fylde
2 af 5
Syre
1 af 5
Sødme
 På lager online

485,25 DKK

  • Leveringtid 1 - 3 hverdage
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker
Download produktbillede

Beskrivelse

De Boisseyt Condrieu Les Corbonne er en hvidvin fra den lillebitte appellation Condrieu i den nordlige del af Rhônedalen i Frankrig. Den tager sit navn efter landsbyen Condrieu, der ligger nedenfor vinmarkerne på Rhôneflodens bred. Her er blot ca. 200ha marker og den eneste tilladte druesort er den aromatiske Viognier. Distriktet ligger umiddelbart syd for Côte-Rôtie, der grænser op til.

Condrieu er et meget anerkendt distrikt, og området er nærmest definerende for Viognier-druens potentiale, og hvordan man ønsker sin Viognier skal smage, hvis man planter den i andre dele af verden. Det er imponerende at tænke på, når der er så lidt Condrieu, men den gør ofte indtryk, når man smager den. Det skyldes samspillet mellem en positiv spiral af faktorer: De stejle granitskrænter er lave på næringsstoffer og fordrer et naturligt lavt udbytte. Druerne får ekstra glæde af den opsamlede solvarme om natten. Beplantningstætheden er høj, så rødderne når dybt ned efter vand og næring for maksimal kompleksitet og intensitet. De koncentrerede druer lagres typisk i egetræsfade, hvoraf en andel ofte er nye. Alt dette sammen med druesortens aromatiske egenskaber giver en yderst intens og højaromatisk vin med stor fylde og power. Følgelig findes der da heller ikke billig Condrieu. Tværtimod er det en appellation, hvor der udelukkende produceres luksuriøst prissatte vine, men kvaliteten er heldigvis også tårnhøj.

Les Corbonne kommer fra en lille parcel fra 1990 på 0,8ha = 8000 m2. Der er cirka lige så mange vinstokke som der er kvadratmeter! Plottet har form som et amfiteater og er helt ideelt. Vinen gærer i store egetræsfoudres på 12hl og lagrer efterfølgende på andre foudres.

Farve: Medium citrongul.
Duft: En eksplosiv cocktail af blomster, litchifrugter, rosenparfume, fersken, abrikos, ananas, lidt forfriskende citrusnoter, let fadrøg, toast og krydderier.
Smagsnoter: Virker aldeles fyldig med sin store aromatisk rigdom og fedme, næsten et lidt olieret element. Sammen med den lave syre får Intensiteten den til næsten at virke til at have en anelse sødme, men den er helt tør. Balancen er formidabel! Man har hele tiden lyst til næste mundfuld.

Serveringsforslag: Nydes afkølet til vil ledsage vidunderlige skaldyrsretter, kammuslinger eller lys fisk. Desuden perfekt med gedeost, naturligvis gerne den lokale Rigotte de Condrieu.

Specifikationer

Produkttype: Hvidvin
Alkohol %: 13
Årgang: 2020
Land: Frankrig
Region: Cotes du Rhone
Druer: Viognier (100 %)
Number: 15052920
Egne produkter: Yes

Producent

Domaine de Boisseyt
Logo

Domaine de Boisseyt ligger i Chavanay i det nordlige Rhône. Ejendommen er formentlig områdets ældste: den nævnes første gang på skrift i 1343! I dag dyrker Boisseyt 11 hektar fordelt på St. Joseph, Condrieu, Côtes du Rhône og prestigefulde parceller i Côte Rôtie.

Siden 1797 – i 6 generationer – har ejendommen været på den samme families hænder, men i 2017 overtog Romain Decelle styringen på Domaine de Boisseyt. Han har erfaring fra Bordeaux og Bourgogne, og er i øvrigt også fra en vinmagerfamilie, særligt kendt fra bourgognehuset Decelle et fils, så der spås en lys fremtid for Boisseyt.

 

Vignoble De Boisseyt, 178 RD 1086 Les Prairies, 42410 Chavanay, Frankrig

Se hele Domaine de Boisseyt's udvalg

 På lager online

485,25 DKK

  • Leveringtid 1 - 3 hverdage
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker

Andre har også set på

Ofte købt sammen med