Jean Stodden

Måske den bedste Spätburgunder i Tyskland?
 
Når snakken falder på Tysklands bedste rødvine, så er ét vinhus ikke til at komme udenom: Weingut Jean Stodden. Familien kan spore sin historie i vinbranchen helt tilbage til 1578. Det nuværende vineri i Ahr, et af Tysklands mindste vinområder, blev opført i 1900 af Alois Stodden. I dag er det tipoldebarnet Alexander, der står for vinfremstillingen, mens hans far, Gerhard, har sin gang i markerne. Ud af de i alt 6,5 - 7 hektarer, er 88% tilplantet med Spätburgunder og resten er Riesling og Frühburgunder. Flere af stokkene er over 80 år gamle, og gennemsnitsalderen er på 35. Jean Stoddens stolthed er marken Recher Herrenberg – en stejl, sydvendt skråning hvor Stoddens ældste stokke, som leverer druerne til hans topvine, nyder godt af de mange solskinstimer.

Weingut Stodden har aldrig lagt skjul på, at idealet er de store Bourgogner fra Côtes de Nuits, men det er næsten at undersælge Stodden, for vinene står bestemt ikke i skyggen af nogen fransk côte. De er sublimt aromatiske og komplekse, med bedårende frugt, struktur og glimrende lagringspotentiale, der fuld ud matcher den bedste franske pinot.

I 2021 blev Ahr ramt af den værste naturkatastrofe i mands minde. Over 200 personer mistede livet i en flodbølge forårsaget af usædvanligt kraftige regnskyl – den næstmest dødelige i Tysklands moderne historie. Vinmarker blev ødelagt, huse skyllet væk og kældre oversvømmet, og skaderne menes at beløbe sig til flere milliarder euro. Nogle producenter, butikker og restauranter med oversvømmede kældre forsøgte at genvinde noget af det tabte ved at tilbyde Flutwein (”flodbølgevin”): flasker reddet op af mudderet og solgt inklusiv sand, jord og ulæselige etiketter, som en barsk reminder om de skæbnesvangre dage i juli.
       Da Alexander Stodden endelig fik adgang til sin kælder igen, kunne han konstatere, at flodbølgen havde kastet de kostbare fade med spätburgunder fra 2020 rundt i kælderen som bordtennisbolde, og i øvrigt slettet marknavne og cuvéer, som traditionelt skrives på fadet med kridt. Nu startede et enormt arbejde: at smage og vurdere hvilke fade, der stadig var gode, og hvilke der måtte kasseres. Det blev til 3 aftapninger, Pegel 735, Rescued by H.O og Alexander die Grossen.

Du kan læse hele historien her