Cognac

Gordon & Macphail => Martell Cognac => Maison Briottet => Maison Ferrand => Merlet => Maison Hennessy => Remy Martin Cognac => False => False => False =>
Alle priser er inkl. moms

Hvad er cognac?

Cognac er nok Frankrigs mest berømte spiritus. Den laves på druer, og har sit navn fra området Cognac i den vestlige del af landet, lidt nord for Bordeaux. Cognac er domineret af de store firmaer og særligt er der 4, der sidder på broderparten: Hennessy (det klart største mærke), Martell, Courvoisier og Rémy Martin har tilsammen over 85% af markedsandelen. Og hvis man ikke fik anden eksponering til spiritussen end duty free-butikker og supermarkeder, så kunne man nemt tro at de 4 var de eneste cognachuse overhovedet!  Men hvis man leder lidt, så kan man faktisk finde de små og gode producenter, hvor håndværk og kvalitet stadig trumfer profit.

Der er 6 klassificerede områder kaldet ”Cru’er”: Grande Champagne, Petit Champagne, Borderies, Fins Bois, Bons Bois og Bois Ordinaires. En cognac kan komme fra én enkelt af disse cru’er eller være en blanding af flere. De forskellige cru’er har hver deres jordbundstype og nogle varierer også i klimaet. Grande Champagne, som ligger i hjertet af regionen, betragtes normalt som det fineste område – men det betyder ikke, at cognacen derfra altid er bedre end en Fins Bois, for eksempel.

Hvordan laves cognac?

Cognac laves på druer, og allerhelst vil man gerne have en drue med højt syreindhold og lavt sukker. Den mest udbredte er Ugni Blanc, som både opfylder de kriterier og er meget sygdomsresistent. Men man bruger også andre typer, fx den gamle og aromatiske Folle Blanche. Det er dog ikke alle druer, som kan eller må anvendes. Præcis hvilke druer, der er tilladt at bruge til cognac, står beskrevet i spiritussens GI (Geographical Identication). Pt. er de tilladte druer Colombard, Folle Blanche, Montils, Sémillon, Ugni Blanc og Folignan (som dog kun må udgøre max 10%).

Druerne laves først til vin, som på grund af det lave sukkerindhold kun ender på 8-9% alkohol. Denne vin destilleres så på pot stills, og efterfølgende lagres spiritussen på fade af eg, typisk fransk eg, i mindst 2 år. Der skal bruges cirka 9 liter vin til 1 liter frisk spiritus, som jo svinder yderligere ind under lagringen.

Destillationen skal være færdig senest 31. marts, året efter høsten.

Hvad betyder VSOP, XO og så videre?

På flaskerne angives alderen ikke med et tal, som fx ved skotsk whisky, men med en forkortelse, som ved første øjekast (og 2. og 3.) kan virke lettere kryptisk. Her er en oversigt over, hvad de forskellige betegnelser betyder:

·         “3 Etoiles”, “Sélection”, “VS”, “De Luxe” eller “Very Special”: Mindst 2 års lagring med start 1. april året efter høsten.

·         “Supérieur”, “Cuvée Supérieure” eller “Qualité Supérieure”: Mindst 3 års lagring med start 1. april året efter høsten.

·         “V.S.O.P.”, “Réserve”, “Vieux”, “Rare”, “Royal” eller “Very Superior Old Pale”: Mindst 4 års lagring med start 1. april året efter høsten.

·         “Vieille Réserve”, “Réserve Rare” eller “Réserve Royale”: Mindst 5 års lagring med start 1. april året efter høsten.

·         “Napoléon”, “Très Vieille Réserve”, “Très Vieux”, “Héritage”, “Très Rare”, “Excellence”, eller “Suprême”: Mindst 6 års lagring med start 1. april året efter høsten.

·         “XO”, “Hors d’âge”, “Extra”, “Ancestral”, “Ancêtre”, “Or”, “Gold”, “Impérial”, “Extra Old”: Mindst 10 års lagring med start 1. april året efter høsten.

·         “XXO” eller “Extra Extra Old”: Mindst 14 års lagring med start 1. april året efter høsten.

Hvor og hvordan drikkes cognac?

Cognac er en stor eksportvare, og faktisk drikkes næsten 98% af al cognac uden for Frankrigs grænser! Over 50% er den yngste type, VS, og det hænger måske sammen med, at næsten 80% drikkes i cocktails. Det kan virke overraskende, for cognac betragtes af mange stadig som l’avec par excellence efter et godt måltid. Forbruget har været stigende de seneste par år, og på verdensplan sælges der cirka 7 flasker hvert sekund. Den nærmeste fremtids forbrug er dog nogenlunde sikret, for lige nu ligger der hvad der svarer til 1.700 milliarder flasker på fad og lagrer i områdets mange kældre. De tørstige engle tager naturligvis en slurk i ny og næ, og hvert år fordamper der hvad der svarer til 32 millioner flasker.