Pinot Noir

Se vores udvalg af Pinot Noir-vine her...

Domaine Mont Verrier => Domaine Bourgogne-Devaux => Elephant Hill => Domaine Decelle & Fils => Domaine Jean Becker => Elk Cove Vineyards => Flat Rock Cellars => Goodfellow Family Cellars => Jean Stodden, The Rotweingut => Jamieson Ranch Vineyards => Pike Road Vineyard => Millebuis => Schlossweingut Graf Hardegg => Weingut Gabel => Weingut Graf Neipperg => Vandenberg Wines => Patricia Green Cellars => Weingut St. Antony => Weingut St. Remigus => Weinhaus Heger => False => Aglianico => Aragonez => Barbera => Blaufränkisch => Cabernet Franc => Corvina => Cabernet Sauvignon => Dolcetto => Druer => Frühburgunder => Garnacha => Gamay => Grenache => Monastrell => Montepulciano => Lemberger => Nebbiolo => Negroamaro => Pinot Nero => Pinot Noir => Rondo => Petite Syrah => Rufete => Merlot => Sagrantino => Sangiovese => Syrah => Tempranillo => Trincadeira => Tinta de Toro => Shiraz => Spätburgunder => Zinfandel => False => Australien => Canada => Frankrig => New Zealand => Tyskland => Usa => Østrig => Ahr => Alsace => Baden => Bourgogne => Californien => Limestone Coast => Oregon => Niederösterreich => Pfalz => Rheinhessen => Württemberg => Central Otago => False => yes => 2016 => 2017 => 2018 => 2019 => 2013 => 2014 => 2015 =>
Alle priser er inkl. moms

En lettere rødvin

I forhold til vine lavet på andre rødvinsdruer, som eksempelvis Cabernet Sauvignon, Syrah, Merlot eller Zinfandel, er Pinot Noir-vine kendt for at være mere lette i stilen - Både i farve og krop. 

Pinot Noir har en dejlig smag af røde bær, og har typisk mere at byde på i form af noter af eksempelvis skovbund, urter, trøffel eller peber. Druen har en helt særlig evne til at afspejle sit terroir i smagen. 

En verdenskendt vindrue!

Pinot Noir trives i alle verdenshjørnerne. Den dyrkes dog ofte i klimaer med længere kølige vækstsæsoner.

De fleste kender formodentlig druen bedst fra dens fødested i Bourgogne i Frankrig, hvor de mest anerkendte Pinot Noir-vine kommer fra. Druen er dog også særligt udbredt i Tyskland, hvor den kendes under navnet ‘Spätburgunder’, og i det nordlige Italien, hvor den kendes som Pinot Nero. Amerikansk Pinot Noir er også meget populært og det dyrkes i enorme mængder i Californien og Oregon.

Pinot Noir er faktisk også, sammen med Chardonnay og Pinot Meunier, en af de vigtigste druer i Champagne og Alsace. 

Druen fik også stor opmærksomhed da kult-filmen ‘Sideways’ fremlagde Pinot Noir-vine som noget af det absolut bedste vin at drikke!

Kun det bedste af det bedste

Hvad er en god Pinot Noir-vin? 
Pinot Noir-vine er ikke kendt for at være en synderligt aromatisk vin. Den springer ikke op af glasset, men har derimod en elegant og kompleks duft. Pinot Noir nydes derfor bedst kølig af et stort klokkeformet glas (Bourgogne-glas), som tillader vinen at ånde og åbne sig, så dens aroma kan nydes i fulde drag!

En rigtig god Pinot Noir-vin vil trods sin lethed og elegance have en kompleksitet i sin struktur og sin aroma - En ren oplevelse! En god Pinot Noir-vin skal kunne nydes rent, men også kunne bære et godt måltid.

Pinot Noir til maden

Mad og vin sammensætning er en kunst, men Pinot Noir er generelt en god og alsidig madvin!

Pinot Noir-vine har typisk en rank struktur og en fin syre. Det gør den særligt god til fede retter - Eksempelvis and, fasan eller svinekød. Det er altid værd at overveje en vin med høj syre til en ret med højt fedtindhold. Vinen hjælper med at ‘skære gennem’ retten, så måltidet ikke føles så tungt.

Pinot Noir er særlig god sammen med retter med en god mængde krydderurter eller svampe. Urtesmag og svampe passer perfekt med de naturlige aromaer i Pinot Noir-vin.

Pinot Noir er generelt et godt match til lette retter - Eksempelvis tartar. Det er faktisk også en glimrende rødvin til fisk. Prøv for eksempel en Pinot Noir-vin til en lækker laks grillet på skindet!

Alternativer til Pinot Noir

Hvis du er glad for de lette rødvine, så er det måske værd at eksperimentere med at afprøve Pinot Noir-vine fra forskellige steder i verden. 

Andre gode bud kunne være at afprøve noget  Nebbiolo fra Piemonte i Italien. Nebbiolo anvendes bl.a. til “kongernes vin”, nemlig Barolo. En anden god mulighed kunne være Gamay, som anvendes i Beaujolais i Frankrig.