Vermouth

Belsazar => Bodegas Barbadillo => Chazalettes Torino => Fratelli Branca Distillerie Srl => Frederiksdal Kirsebærvin => Freimeisterkollektiv => Giulio Cocchi => LILLET Aperitif de Bordeaux => Lucano => MARTINI => Maison Dolin Cie => Tempus Fugit => False => False => Australien => Bolivia => Danmark => Frankrig => Grækenland => Italien => Usa => Schweiz => Spanien => Østrig => Tyskland => False => Absint => Agave => Alkoholfri Spiritus => Aperitif => Arac => Armagnac => Asiatisk Brændevin => Bitter => Brandy => Cachaca => Calvados => Cognac => Cola => Eau de vie => Frugt => Grappa => Genever => Gin => Mezcal => Kirsebærvin => Likør => Mjød => Læskedrik => Marc og Fine => Ouzo => Pastis => Pisco => Raicilla => Sambuca => Raki => Shochu => Risvin og Sake => Shots => Sirup => Tilbehør => Tonic => Vermouth => Snaps og Akvavit => Vodka => Soda => Umeshu => Sotol => Spiritus => Tequila => yes =>
Alle priser er inkl. moms

Hvad er vermouth?

Vermouth er en aromatiseret og forstærket vin. Det betyder simpelthen en vin, som er smagt til med urter og tilsat spiritus, typisk neutral spiritus eller brandy, for at hæve alkoholprocenten.

Navnet kommer af det tyske ord for malurt, wermut. Du kender nok malurt fra absinthe, men i vermouth er dens rolle lidt mere begrænset og giver kun en let bitterhed. Oprindeligt var det malurtens medicinske egenskaber, der var attraktionen og i dag betragter EU-lovgivningen stadig malurt som den definerende ingrediens, men andre steder har man mere frihed og det er derfor ikke sikkert, at der er malurt i bægeret hvis du drikker vermouth fra fx USA eller Sydamerika.

Andre almindelige ingredienser er kamille, nellike, kinabark, kanel, mynte og skal fra citron, appelsin og grapefrugt. Her er det kun fantasi og tradition, der bestemmer!

Hvor kommer vermouth fra?

Der findes skriftlige kilder der beviser, at man i Ungarn har lavet en lignende drik så tidligt som 1400-tallet. Her blandede man vin med malurt og harpiks for at lindre gulsot, problemer med fordøjelsen, mavesår og så videre. Det har formentlig ikke smagt særligt godt, men man troede fuldt og fast på både vinen og urternes medicinske egenskaber. Sådan var det over hele verden, og der findes næppe et druedyrkende område, der ikke har prøvet at tilsætte vinen de lokale urter. I takt med at opskrifterne forfinedes, blev vermouth i 1700-tallet en drik, man indtog for fornøjelsen snarere end fordøjelsen. Denne skik fik virkelig medvind i bjergene i Piemonte, og snart de finere etablissementer i Torino. Derfor siges Piemonte at være vermouthens vugge, selvom der findes tidligere eksempler andetsteds i verden. Også Frankrig og Spanien har stærke vermouthkulturer.

Tør og sød, rød og hvid, rosé og midt i mellem

Vermouth findes i mange afskygninger – og det gælder både farve, sødmegrad og smagsprofil. De to mest klassiske er den tørre vermouth og den søde, røde vermouth. Modsat hvad man skulle tro, så er rød vermouth ikke lavet på rødvin. Man bruger typisk hvidvin til både den hvide og den røde, selvom der naturligvis er undtagelser. Farven på en sød, rød vermouth, som godt kan være mere gyldenbrun end rød, kommer fra urterne og lidt karamelfarve.

Derudover ser man også tit en bianco eller blanc-udgave, som er lys og klar i farven og sødmemæssigt typisk ligger midt mellem den tørre og søde. Rosé eller rosato er en moderne type, normalt lidt sødere end den tørre og med aromaer af citrus og røde bær.

Naturligvis findes der også firmaer, som bare laver ”vermouth” uden at skrive noget om sødme eller farve.