Dessertvine

Find det perfekte match til aftenens sidste servering!

Arnaud de Villeneuve => Cantina Di Filippo => Calvados Le Pere Jules => Château Climens => Château Doisy Daëne => Château Guiraud => Comte Louis de Lauriston => Domaine Jean Becker => Domaine de Coyeux => Elk Cove Vineyards => Flat Rock Cellars => Freimeisterkollektiv => Maison Ferrand => Maison Gelas => Merlet => Pike Road Vineyard => Schloss Saarstein => Schlossweingut Graf Hardegg => Weingut Graf Neipperg => Weingut Leitz => Weingut Meulenhof => False => False => True => False => Alkoholfri Vin => Aperitif => Carcavelos => Champagne => Cider => Dessertvin => Frugtvin => Kirsebærvin => Gløgg => Madeira => Marsala => Portvin => Montilla-Moriles => Mousserende vin => Rosevin => Rødvin => Sherry => Orangevin => Søde Vine => Vermouth => Colombard => Druer => Gewürztraminer => Grenache Blanc => Merlot => Muscat a petits grains => Muscat => Riesling => Pære => Sémillon => Ugni Blanc => Vernaccia Nera => Traminer => Æble => Canada => Frankrig => Italien => Tyskland => USA => Østrig => Alsace => Armagnac => Bordeaux => Bordeaux => Jura => Oregon => Mosel => Ontario => Niederösterreich => Normandiet => Rivesaltes => Rheingau => Rhone => Umbrien => Württemberg => Cognac => 1936 => 1965 => 1970 => 1980 => 1988 => 1992 => 1996 => 2003 => 2002 => 2006 => 2011 => 2015 => 2017 => 2008 => 2016 => 2018 => 2020 => 2021 => 2009 => 2014 => 2019 => yes =>
Alle priser er inkl. moms

Hvad er dessertvin?

Dessertvin er en fællesbetegnelse for den søde vin der komplimenterer middagens sidste servering og traditionelt runder en aften af. Det er et oplagt valg til at akkompagnere den søde dessert eller osten, men det er også et forfriskende indslag til en bid eftermiddagskage serveret i de bløde dagligstuemøbler.

Dessertvin er oftest halvsødt eller sødt. Ifølge EU angives graden af sødme i vin i fire niveauer: tør, halvtør, halvsød og sød. Afgørende for, hvordan vinen benævnes, er mængden af sukker udtrykt i gram per liter vin. Dette er dog ikke helt retvisende for oplevelsen af sødme - Fornemmelsen af sødme kan nemlig påvirkes af hvilke sukkerarter, der findes i vinen, samt vinens syreindhold.

Vi har lidt af en sød tand hos Juul’s Vin & Spiritus, så der er lidt at vælge mellem, når det handler om at finde den rette søde vin! 

Skal dessertvin altid være søde?

Da desserten i den helt traditionelle forstand altid er en sød anretning, giver det mening at servere en sød vin hertil. Drikker du tør vin til din dessert vil du faktisk opleve vinen som sur eller besk. Det er desværre et rigtig dårligt match.

Drikker du derimod sød vin til din dessert vil du opleve at vinen smager mindre sødt. Sukkerindholdet i vinen matcher det i din dessert, hvilket giver en behagelig harmoni mellem retten og vinen.

I sidste ende kommer mad og vinsammensætning an på at skabe samspil mellem maden og vinen. Så hvis du serverer en frisk og syrlig frugtdessert, så skal din vin gerne kunne måle sig med den høje syre, sødmen og aromaen i retten. 

Metoder for at gøre vinen sød

Grundlæggende findes der to metoder for at lave sød vin - Enten ved at gæringsprocessen afbrydes før alt sukkeret i mosten er omdannet til alkohol, eller ved tilsætning af sukker.

Sakkarose (almindeligt sukker) anvendes primært ved chaptalisering af druemosten, som indebærer at man tilsætter sukker inden gæringen for at øge alkoholstyrken i den færdige vin.

I visse vine findes en sødme, som er tilføjet efter gæringen. I Tyskland og Østrig sker dette i form af süssreserve, hvor ugæret druemost tilsættes for at afrunde den høje syre. Tilsætning af süssreserve giver normalt halvtørre til halvsøde vine af Liebfraumilch-typen.

Berigelse af sukker i druemosten

For at øge kvaliteten og skabe en mere intensiv søde findes der nogle muligheder, som vinmageren kan udnytte:

Sen høst / Late Harvest - Udsættelse af høsttidspunktet betyder at vindruerne har en forlænget vækstsæson. De senthøstede druer er mere modne og har derfor højere sukkerindhold.

Botrytis Cinerea - En almindelig frugtskimmel (også kaldet ædelråd). Ædelrådsramte druer anvendes til at producere “ædelsøde vine”, eksempelvis Sauternes, Alsace Selection de Grains Nobles og Mosel-Saar-Ruwer. Simpelt sagt lever denne frugtskimmel af vandet og frugtsyren i druerne, hvilket betyder at koncentrationen af sukkeret i druerne forøges. Derudover bidrager ædelråd med en unik aroma, der giver en spændende smagskarakter i vinen. 

Nedfrysning af druer - Ved at presse halvfrosne druer opnås en mere koncentreret most. Dette er metoden, der anvendes til at lave Eiswein.  

Tørring af druer - Vindruerne tørres i solen, så vandet fordamper og sukkerindholdet koncentreres. Måske den mest kendte vinstil lavet på denne metode er Recioto fra Italien eller Pedro Ximenez (PX-vine) fra Jerez i Spanien. 

Tilsætning af sprit - Søde vine kan også opnås ved at alkohol tilsættes til den gærende vin, så gæringen stopper, og efterlader en smule ugæret druemost tilbage i den færdige vin. Dette er også en metode der anvendes til at forstærke vine som Portvin eller Sherry. Men disse vine falder under sin egen kategori - Nemlig Hedvine.