Er du vores næste kollega?

Se ledige stillinger i Juul's 

E-commerce Specialist – gør digital forretning til konkret vækst

Er du klar på at træde ind i en virksomhed med både B2B- og B2C-forretning? Og vil du hjælpe os med at få vores webshop til at vokse?

Hos os får du:

- en hverdag, som du selv er med til at forme – og tæt sparring med vores Digitale Marketing Manager.
- en central rolle i en e-commerce-forretning i vækst med gode udviklingsmuligheder
- reelt ansvar for både drift og udvikling af webshoppen.

Velkommen til Juul’s Engros

Juul’s Engros A/S er en mellemstor vin- og spiritusvirksomhed med base i København og ca. 40 medarbejdere fordelt på flere lokationer. Vi sælger til både B2B- og B2C-kunder og arbejder målrettet på at styrke vores digitale forretning.

E-commerce fylder mere og mere i vores forretning, og vi har klare ambitioner om at udvikle webshoppen og øge omsætningen. Derfor søger vi en E-commerce Specialist, som får ansvar for den daglige drift og udvikling af vores webshop.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Digital Marketing Manager og bliver en central del af at sikre fremdrift og vækst i e-commerce-forretningen. Vi ser os selv, som en fleksibel arbejdsplads, også mht. hjemmearbejde.

Du skaber fremdrift i en e-commerce-forretning i udvikling

Du får en hands-on rolle, hvor du både drifter og udvikler e-commerce-forretningen i en organisation med højt tempo og korte beslutningsveje. Hverdagen er levende og varieret, og du har plads til at tage ansvar og finde de løsninger, der giver mening i praksis.

Du kommer fx til at:

- arbejde med daglig drift af webshoppen (B2B & B2C)
- have ansvar for e-mail marketing som en central salgskanal
- planlægge og eksekvere kampagner
- løbende optimere konvertering og omsætning
- følge op på performance og resultater.

Du forstår e-commerce som forretning

Med din erfaring fra e-commerce eller digital drift har du arbejdet tæt på både eksekvering og opfølgning. Som person trives du med ansvar og tager naturligt ejerskab for dine opgaver.

Derudover forestiller vi os, at du:

- har erfaring med e-commerce og digital drift
- forstår e-commerce i et forretningsperspektiv
- har forretningsforståelse og prioriterer indsatser ud fra, hvad der skaber værdi
- tager ansvar og får tingene ført hele vejen i mål.

Du behøver ikke være ekspert i vin og spiritus – det kan vi lære dig. En naturlig interesse for produkterne og branchen er dog en fordel.

Skal vi tage en snak?

Så kan du ansøge via Jobindex.dk