Whisky fra Japan

Chichibu => Mars Shinshu => Matsui Shuzo => THE NIKKA WHISKY DISTILLING Co., LTD => False => False => Australien => Canada => Danmark => Frankrig => Games of Thrones => Holland => Indien => Irland => Island => Japan => Nord Irland => Usa => Tyskland => Skotland => Sverige => Østrig => Taiwan => False => Whisky - Blended => Whisky - Blended Malt => Whisky - Grain => Whisky - Single Malt =>
Alle priser er inkl. moms

Japansk whisky

Det er ikke længe siden, at ordene japansk whisky fremkaldte spontan næserynken på whiskymesser og til smagniner. ”Men… drikker de ikke kun sake?”. Japan var bestemt ikke forbundet med whisky, på trods af, at de faktisk har lavet det ganske længere. I dag er dn japanske whisky ikke længere nogen kuriositet, ikke længere ”insider-viden”. Japan har definitivt indtaget en plads blandt verdens bedste whiskynationer. Stilmæssigt er forbilledet stadig Skotland, hvilket kan spores tilbage til den japanske whiskys ”fader”, Masataka Taketsuru, som lærte gerningen da han være i lære ved de skotske destillerier Longmorn og Hazelburn.

Verdens bedste whisky?

Selvom man har lavet whisky i Japan i over 100 år (White Oak fik licens til at destillere whisky i 1919), var det først i 2010’erne, at resten af verden virkelig fik øjnene op for, hvor fantastisk den japanske whisky kan være. En del af ”æren” kan tilskrives den lettere kontroversielle whiskykritiker, Jim Murray, som i 2015 udnævnte Yamazaki Sherry Cask som sin ”Årets Whisky” – en hæder der indtil da altid tilfaldt en skotte eller en amerikaner. Det var også på cirka dette tidspunkt, at det lukkede Karuizawa blev kult på lige med Port Ellen og Brora – eller måske endda i endnu højere grad.

Desværre blev japansk whisky også et offer for sin egen popularitet. Efterspørgslen steg drastisk, nye mærker sprang frem overalt og pludselig blev det klart, at det ikke altid var til at gennemskue, hvornår en whisky var rigtigt japansk – eller om det overhovedet var whisky! Reglerne i Japan havde nemlig altid tilladt, at man blandede op med udenlandske destillater. Ja faktisk kunne mange slags spiritus kaldes japansk whisky, bare den var tappet i Japan! Efter stort internationalt pres blev en række japanske spiritusproducenter for nyligt enige om et regelsæt, der skal gøre det lettere at navigere i det japanske whiskylandskab. Vi spår en lys fremtid, både for gamle, traditionsrige firmaer som Nikka, de små og voldsomt eftertragtede Chichibu og Mars Shinshu, og splinternye destillerier som Matsui.

Hvad er der særligt ved japansk whisky?

Som nævnt, har Skotland altid været forbilledet i Japan. Fra malten og gæren til designet af kedlerne, ja selv destilleriernes placering blev tit valgt fordi det lignede Skotland! Men der er nogle ting, der er meget anderledes i Japan. Reglerne for produktionen, forbrugernes præferencer (der bliver drukket rigtig mange Highballs) – men det vigtigste er klimaet, som varierer drastisk fra den ene ende af landet til den anden. Ofte har destillerierne lagre placeret flere steder rundt i landet, så de kan drage nytte af de forskellige betingelser og deres indflydelse på whiskyen. Suntory har deres Ohmi Aging Cellar ved Biwa-søen, og Mars Shinshu har hele tre lokationer, som varierer i temperatur, luftfugtighed, højde og distance fra havet. Særligt deres lager på øen Yakushima er interessant: det er ét af de steder med mest nedbør i hele verden. De lokale siger, at det ”regner 400 dage om året”.

Mizunara - den japanske eg

Af og til kan man være heldig at finde en whisky, der er lagret på mizunara-fade. Mizunara er den japanske eg (på latin quercus mongolica). Navnet betyder noget i retning af ”vand-eg”, og det hedder den efter sigende på grund af træets høje vand-indhold. Japanske destillerier begyndte at bruge træet efter Stillehavskrigen gjorde stort set al import meget besværlig. Kunne man ikke skaffe europæiske og amerikanske fade, måtte bødkerierne i gang med landets egne egetræer.

Det virker jo logisk at bruge de træer, man har ved hånden, men mizunarafade er ikke nær så udbredte, som man skulle tro – og det er der flere årsager til. For det første er træet overordentligt svært at arbejde med. Fadene har en tendens til at lække fordi træet er mere porøst end fx amerikansk eg, og derfor er der også en højere fordampning fra mizunarafade generelt. Fordi træet er så porøst, er man nødt til at lave stavene tykkere og det gør dem svære at bøje uden at de splitter.

Mizunara er ikke bare svært at arbejde med, det er også svært og dyrt at skaffe. Suntory, som nok er den største forbruger af mizunarafade, laver kun 150 om året! Og skal man købe ét fra et uafhængigt bødkeri, kan prisen godt ligge på 30.000 kroner. Den høje pris skyldes både efterspørgslen samt at træet skal være 200 år gammelt, før det kan laves til fade.

Og hvorfor bliver man så ved med at bruge det, når nu amerikansk eg er så billigt? Jo, mizunara giver en helt særlig aroma og smag til whiskyen. Den beskrives typisk som ”røgelsesagtig”, med noter af kokos og sandeltræ. Denne aroma er ekstremt eftertragtet. Og så skader det jo heller ikke, at dét at skrive mizunara på etiketten, øjeblikkeligt giver flasken en god historie og kickstarter hypen.

Sådan drikker du japansk whisky

Vi anbefaler naturligvis, at god whisky drikkes rent. Men har du lyst til at prøve en rigtig japansk klassiker, så lav en Highball! Det er en meget simpel drink, så ingredienser af god kvalitet er af yderste vigtighed!

Fyld et højt, afkølet glas med is – helst frisk og krystalklar, ikke den mælkehvide klump, der har ligget i bunden af fryseren i et halvt år. Hæld så 6 centiliter whisky i, fx Nikka Days. Top med kold danskvand, twist et stykke citronskal over drinken, og rør ganske nænsomt rundt en enkelt gang.

Du kan også lave den ”Samboa-style”, hvilket betyder uden is – i så fald anbefales det, at du også køler whiskyen ned inden.