Rom fra Brasilien

Cachaça

Magnífica de Faria => False => False => Australien => Barbados => Barbados & Venezuela => Barbados/Guyana => Barbados/Guyana/Jamaica => Barbados/Jamaica => Barbados/Jamaica/Trinidad => Barbados/Mauritius/Fiji => Barbados/Paraguay => Barbados/Trinidad/Guyana => Barbados/Trinidad/Jamaica/Guyana => Belize => Brasilien => Cape Verde => Caribien => Colombia => Costa Rica => Cuba => Danmark => Dominikanske Republik => Ecuador => El Salvador => England => Fiji => Frankrig => Ghana => Grenada => Guadeloupe (Frankrig) => Guatemala => Guatemala/Trinidad/Barbados/Guyana => Guyana => Haiti => Holland => Guatemala/Belize => Indien => Indonesien/Jamaica/Trinidad/Reunion => Jamaica => Japan => Madagaskar => Martinique (Frankrig) => Mexico => Nicaragua => Seychellerne => Panama => Sydafrika => Paraguay => Peru => Thailand => Reunion (Frankrig) => Santa Lucia => USA => Venezuela => Trinidad => Venezuela/Nicaragua => Vietnam => Østrig => Rio de Janeiro => False =>
Alle priser er inkl. moms

Cachaça og rom fra Brasilien

Brasilien er formentlig verdens største producent af sukkerrør, og derfor giver det sig selv, at de også har godt styr på det med rom. Den nationale spiritus hedder cachaça og er lavet på frisk sukkerrørssaft, ligesom man kender det fra rhum agricole. Et par af de forhold, som er unikke for cachaça er, at den skal tappes ved en alkoholstyrke på mellem 38 og 48%, samt at man ofte bruger eksotiske, brasilianske trætyper til at lagre spiritussen i. Der er naturligvis mange, der bruger de klassiske bourbonfade, men det er meget almindeligt at bruge fade af amburana , jequitibá eller bálsamo, hvilket giver spiritussen et unikt præg, man ikke lige finder i rom udenfor Brasilien.

Er cachaça rom?

Det er en populær diskussion. Hører cachaça under kategorien ”rom” eller er det noget andet, sit eget? I EU opfylder cachaça i hvert fald kravene til at være rom, og hvis man vil, kan sammenligne dilemmaet med Jack Daniels og bourbon: Jack Daniel’s kunne kalde sig en bourbon hvis den ville, men foretrækker af marketingsårsager at kalde sig en Tennessee Whiskey. Lige sådan kunne en cachaça sælges som rom i Europa, men der er ikke tradition for at kalde det rom, så det gør man ikke.

Èt af de argumenter man hører er, at nogle mener der blev lavet cachaça i Brasilien inden der blev lavet rom i Caribien – og at det derfor er forkert at putte cachaça under rom-paraplyen, når nu det muligvis eksisterede inden rom kom til Barbados!

God cachaça i Danmark

Langt størstedelen bliver drukket lokalt i Brasilien, men der er heldigvis nogle rigtigt gode brands, der eksporterer til Danmark. Værd at nævne er især Magnífica de Faria, som ligger tæt på Rio De Janeiro – i hvert fald efter brasiliansk standard. Spontangæret frisk sukkerrørssaft destilleret op til kun 51 procent på kobber-pot stills (lavere procent i destillationen = mere smag!). Vi ved i hvert fald, hvem der ikke kan stå for den slags: fans af rhum agricole eller andre med hang til rom der er utroligt elegant, men samtidig funky og fyldt med smag.