OHD Akevitt Tequila Cask
Beskrivelse
Ingredienslisten tæller kommen fra Inderøy, mjødurt, kvan, lyngblomster og andre gode sager håndhøstet i den vilde, norske natur, men det, der gør denne akvavit virkelig speciel, er lagringen. Først har den ligget hele 4 år på bourbonfade, hvilket i sig selv er en ekstraordinært lang lagring for en akvavit. Men da Oslo Håndverksdestilleri lykkeligvis stod med 3 friske, tomme tequilafade, så var denne allerede gamle spiritus den oplagte kandidat til en luksuriøs (og unik) efterbehandling. Akvavitten blev lagt på tequilafade i yderligere ét år på et uopvarmet lager, hvor temperaturen følger sæsonen: varmt om sommeren og koldt om vinteren. Det giver en høj interaktion mellem spiritussen og fadet og har været med til at give en flot, flot kompleksitet og en kvalitet, som OHD næsten er de eneste, der kan præstere indenfor akvavit. Tappet ved 43%.
Farve: Smuk gylden.
Duft: En virkelig indbydende duft der tæller både sort peber, frisk, grøn mynte, vanilje, egetræ og milde kommennoter.
Smagsnoter: På én gang meget kompleks og nem at drikke. Stor, mynteagtig friskhed, krydderurter og den behørige kommen. Den føles komplet og afrundet – formentlig på grund af den ekstraordinært lange lagring – men har ikke mistet letheden og kan absolut stadig skylle en sildemad ned.
Serveringsforslag: Nyd den let afkølet eller ved stuetemperatur. Får den lov at åbne sig lidt i glasset, fornemmes mere fad og kompleksitet.
Specifikationer
Producent

I 1927 blev Norges sidste uafhængige destilleri opkøbt af staten, og dermed sluttede en lang, stolt tradition for håndværksspiritus. Oslo Håndverksdestilleris mission er at genoplive denne tradition med spiritus af højeste kvalitet lavet på lokale botanicals!
Oslo Håndverksdestilleri, eller OHD, blev grundlagt i 2015 af Marius Vestnes fra Cask Norway, Marcin Miller fra Number One Drinks (jeps, det er dem der købte al den Karuizawa i starten af ’10’erne) og Martin Krajewski. Destilleriet ligger et stenkast fra Oslos længste å, Alna, i nabolaget Bryn. De røde murstensbygninger stammer fra 1880’erne, hvor Bryn var byens store industrikvarter.
369,00 DKK
Andre har også set på
Snaps/Akvavit fra Norge
50cl · 41% vol
OHD Akevitt King Kenny Supporter Edition
Likør fra Norge
50cl · 25% vol
OHD Bjørkesevje Akevittlikør
Snaps/Akvavit fra Island
25cl · 47% vol
Viti Winter Reserve Icelandic Brennivin
Snaps/Akvavit fra Danmark
50cl · 38% vol
Hr Skov Porse Snaps
Ofte købt sammen med
Snaps/Akvavit fra Danmark
50cl · 43% vol
Radius Straight Kommen Akvavit ØKO
Snaps/Akvavit fra Danmark
50cl · 38% vol
Hr Skov Porse Snaps
Snaps/Akvavit fra Norge
70cl · 41,5% vol
Gammel Opland Aquavit
Snaps/Akvavit fra Danmark
50cl · 38% vol



















