St. Antony Nierstein Pinot Noir ØKO
Smagsnoter
Beskrivelse
Et af de mest legendariske steder på tværs af alle Tysklands vindistrikter, er Roter Hang omkring byen Nierstein i Rheinhessen. Det er således blåt blod, der løber i årene, når man ser bynavnet Nierstein på sin etiket. I dette tilfælde ser man yderligere, yderst subtilt, ordene Aus Ersten Lagen på halskapsulen. Dette dækker over, at denne beskedent udseende – og beskedent kostende i forhold til kvaliteten – Pinot Noir udelukkende kommer fra det stejle og mytiske Roter Hang. Altså marker, der er at regne blandt Tysklands absolut bedste. Og denne klasse fornægter sig ikke i glasset! Efter at have sat næsen til glasset er det med en smule vantro, at man tænker om ikke denne vin faktisk kunne være en GG hos andre producenter? Det er simpelthen kolossal klasse, højintenst, luftigt, perfekt afstemt fad (18 måneder på små, franske egetræsfade), sitrende energisk og elektrisk, saftigt, køligt uden at være stramt. Her siger vi bare tak til St. Antony for denne fantastiske vin til denne eventyrlige pris.
Farve: Mediumtransparent rubin.
Duft: Hold da op! Kan dette passe? Så intens, så smuk, så rødfrugtet, frisk, kølig, samtidig så ødsel og med så meget overskud, dyre noter af ristet fransk eg sammen med den sprødeste kirsebærfrugt og røde rosenblade.
Smag: Med den duft kan smagen vel kun skuffe? Nej, søreme om ikke den til fulde lever op til duften! Knasende sprød rød frugt, der med sin elektriske syre giver vinen kæmpe nerve og zip uden på nogen måde at være for høj. Fadet spiller en smuk og velafstemt andenviolin, der giver den lange eftersmag en cremet fornemmelse, der normalt er forbeholdt væsentligt dyrere vine. Et glas mere, ja tak!
Serveringsforslag: Nyd den let afkølet hver dag, så længe lager haves
Specifikationer
Producent
St. Antony har produceret vin siden slutningen af første verdenskrig, og blev officielt grundlagt i 1920 af "Guten Hoffnungshütte" i Rheinhessen . Den første årgang var 1918. Et år, hvor Europa var i ruiner. Siden 1990 har det lille håndværksvineri været medlem af Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter, og har arbejdet med certificerede økologiske standarder siden 2006.
St. Antony ejer et smukt vinlandskab nær Rhinen, og har 60 hektar vinmarker - primært i Rote Hang i Nierstein. Ud over Riesling, Chardonnay og Pinot Blanc dyrker de også Pinot Noir og Blaufränkisch.
199,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med