Beskrivelse
96 points - Bob Campbell
91 points - Joe Czerwinski, Wine Advocate
I Elephant Hills ”Limited Editions”-serie finder vi blandt andet Syrah’en Stone. Druerne (100% Syrah) kommer fra Gimblett Gravels Vineyrad, og er nøje håndsorteret inden de fermenteres i små batches af 1-5 tons, i både åbne trækar og stål med 10% hele klaser. Derefter ligger den 26 måneder på 30% nye fade af fransk eg. Der er kun produceret 139 kasser.
Farve: Dyblilla, næsten sort!
Duft: Tæt og koncentreret duft af saftige, mørke hindbær, brombær og violer.
Smagsnoter: Også på tungen er vinen tæt og fyldig – skal nærmest tygges – og fyldt med mørke bær, nøddeagtige egetræsnoter og sort peber.
Serveringsforslag: Nyd den gerne let afkølet til fx and, lam eller retter med grillede peberfrugter, løg og svampe.
Specifikationer
Producent

Kun et stenkast fra Stillehavet, på Te Awanga-kysten i Hawke’s Bay, New Zealand, finder man det smukke og innovative vineri Elephant Hill. Hawke’s Bay er et af New Zealands varmeste områder med mange solskinstimer og relativt lidt nedbør. Det giver gode betingelser for druerne, som plukkes udelukkende ved håndkraft.
Elephant Hill ejer marker i tre forskellige under-områder i Hawke’s Bay: Te Awanga Vineyard, som ligger helt ud til kysten, Gimblett Vineyard, som ligger noget længere inde i landet og The Triangle Vineyard i Bridge Pa Triangle-området. Alle markerne dyrkes bæredygtigt (certificeret af The Sustainable Winegrowers of New Zealand) og druerne vinificeres i små batches for at bevare de karakteristika som de forskellige terroirs giver.
499,00 DKK
Andre har også set på


Ofte købt sammen med

