Rødvin fra Bordeaux

Se vores udvalg af rødvine fra Bordeaux her

Chateau Palmer => Chateau Croque Michotte => False => Cabernet Sauvignon => Merlot => False => Frankrig => Ahr => Alsace => Baden => Beaujolais => Bordeaux => Bordeaux => Bourgogne => British Columbia => Cadiz => Californien => Castilla y León => Cotes du Rhone => Danube Delta => Hawke's Bay => Katalonien => La Mancha => Lombardiet => Languedoc => Mendoza => Marche => Loire => Marlborough => Møn => Mclaren Vale => Napa => Niederösterreich => Pays d'Oc => Ontario => Pfalz => Oregon => Rheinhessen => Puglia => Rhone => Piemonte => Rheingau => Ribera del Duero => Rioja => Sierra de Salamanca => Somontano => Toscana => Veneto => Umbrien => Vin de Pays => Utiel-Requena D.O.P => Vin de Pays D'Oc => Washington => Weinviertel => Western Cape => Württemberg => False => yes => 2013 => 2020 => 2021 => 2022 => 2016 => 2017 => 2018 => 2019 =>
Alle priser er inkl. moms

Verdensberømte rødvine

Bordeaux i Frankrig er et af verdens mest berømte vinområder, og regionen er nok mest kendt for sine robuste og lagringsegnede rødvine. Det er måske heller ikke så underligt eftersom 90 % af Bordeaux’s produktion udgøres af rødvin, hvorfor man ofte forbinder området hermed. 

Selvom Bordeaux er verdensberømt for sine storslåede rødvine, så findes der mere end 50 appellationer i Bordeaux, som også omfatter hvidvin, sød vin, mousserende vin, rosévin og endda destilleret vin.

Hos Juul's Vin & Spiritus har vi et bredt udvalg af vine fra hele Bordeaux-regionen. 

Bordeaux til maden

Smagfulde retter med masser af krydderurter kræver vine med god fylde - Og dét må man sige, at Bordeaux-vine i den grad har!

Kraftigt kød som okse eller lam med tungt tilbehør har brug for en vin, der kan bære proteinrigdommen og fylden i retten. Retter med masser af kødprotein, salt og peber kan tæmme tanninerne i en ung, stram Bordeaux. En stor, blodig bøf og en ung Bourdeaux er derfor en perfekt sammensætning!

Har vinen dog fået en vis alder er det bestemt et plus, da alder i vin åbner op for en verden af nye aromaer og afrunder de stramme tanniner. Kompleksiteten i en ældre vin, imødekommer kompleksiteten i en ret rigtig fint!

De røde Bordeaux-vine må helst ikke serveres for kølige. Brug gerne en karaffel til at gennemlufte de unge rødvine, eller at sortere evt. sedimenter i ældre vine væk.

Højre og venstre bred i Bordeaux

I alt findes der godt 50 kommuneappellationer i Bordeaux, som overordnet kan inddeles i de områder, der ligger på hhv. højre og venstre bred af Gironde-floden.

På højre bred er de vigtigste appellationer Pomerol, Saint-Émilion og Entre-Deux-Mers (“mellem vandene”). Eftersom klimaet er lidt køligere, og jordbunden ikke bidrager med varme i samme grad som på venstre bred, er det primært Merlot, og en vis udstrækning Cabernet Franc, som dyrkes her.

På venstre bred ligger byen Bordeaux. Venstre bred domineres af Cabernet Sauvignon, da både det lidt varmere klima og jordbundsforholdene bidrager til sortens trivsel. Venstre breden inddeles i Médoc-appellationerne (Médoc, Haut-Médoc, Saint-Estèphe, Paullac, Saint-Julien og Margaux), Graves (bl.a. Sauternes) og øvrige appellationer. 

I Sauternes lader man Sémillon-druen angribes af ”ædelråd”, hvilket giver fantastiske søde vine.

Bordeaux rødvine er ofte blandinger af sorter, men blandingsforholdene varierer alt efter hvilket område i Bordeaux vinen stammer fra. For eksempel - Cabernet Sauvignon dyrkes flittigt på venstrebredden af Gironde-floden, hvor den dominerer både beplantnings- og karaktermæssigt. Og vice versa…

Der er stil over vinslottene

Bordeaux er uden tvivl det sted i vinverden, hvor koncentrationen af store, maleriske vinslotte er størst.

De seneste år ser man oftere at vinslottene bevæger sig væk fra traditionerne for at skille sig ud og udvikle vinturismen. Flere kendte arkitekter står bag avantgardistiske vinkældre, der smelter perfekt ind i landskabet omkring dem, og som ikke kun imponerer vinkendere, men også kulturelskere.

Klassificeringer i Bordeaux

I Bordeaux er der mange forskellige klassificeringer, og den mest kendte er 1855-klassificeringen, som blev til i forbindelse med verdensudstillingen i Paris samme år. Klassificeringen blev udarbejdet af vinkøbmændende i Bordeaux, som formaliserede det generelle syn på, hvilke slotte der var de bedste, primært ved at tage udgangspunkt i hvilke slotte, der blev bedst betalt for deres vine. Klassificeringen rangerer slottene fra 1. til 5. Cru. Den franske term ‘Cru Classé’ står på etiketterne for alle slotte, uanset hvilken Cru de er klassificeret som.

I modsætning til klassificerings-systemet i Bourgogne, som baseres på kvaliteten af terroir (dyrkningsarealet), klassificeres vinene i Bordeaux altså på baggrund af en gammel tradition nemlig en kvalitetsbedømmelse foretaget af af nogle indflydelsesrige personer tilbage i 1800-tallet. Et kompliceret, men respekteret system!

De vigtigste druesorter

Merlot er den mest plantede drue. Den blandes ofte med Cabernet Sauvignon i større eller mindre grad. Merlot-druen giver fylde og blødhed til vinen.
Cabernet Franc, Petit Verdot, Malbec og Carmenère anvendes i mindre udstrækning, og ofte som “fyldedruer” i større vine for at tilføje karakter.

Til hvide vine er det især Sémillon og Sauvignon Blanc, som er de vigtigste druer, selvom Muscadelle også er tilladt. Der findes også beplantninger med Ugni Blanc, Colombard og Merlot Blanc. De hvide vine er dog oftest blandinger mellem Sémillon og Sauvignon Blanc, og de lagres ofte på ny fransk eg.