Sipsmith Sloe Gin
Smagsnoter
Beskrivelse
Sipsmith Sloe Gin er et skoleeksempel på den britiske klassiker, slåengin. Den laves på basis af Sipsmiths London Dry, en sprød, frisk og enebærdomineret gin, som tilsættes vilde, engelske slåen. Bærrene fryses først, så at skindet sprænger, og derefter ligger de til udblødning i ginnen i 3-4 måneder. Hvert år varierer slåenhøsten en smule på grund af vejret (ligesom vin), og derfor vil Sipsmith Sloe Gin også variere en smule i smag fra år til år.
Farve: Dyb lilla.
Duft: Underskøn duft af brombærmarmelade, crème de cassis og marzipan.
Smagsnoter: Smagen er dyb og fyldig. Enebærrene træder i baggrunden til fordel for stor, mørk frugt, sødme og lækre mandelnoter.
Serveringsforslag: Kan nydes rent, over is, med mousserende vin eller i cocktails.
Specifikationer
Producent
Mikrodestilleriet Sipsmith startede i London-bydelen, Hammersmith. I 2009 installerede de den første kobber-pot still i byen i næsten 200 år! De to grundlæggere, Sam Galsworthy og Fairfax Hall måtte begge sælge deres huse for at finansiere den skræddersyede Christian Carl-kedel. I dag har destilleriet til huse i større lokaler i Chiswick og den første pot still, Prudence, har fået selskab af to søstre der også lyder dydige navne, Patience og Constance. Desuden har man installeret en lille 50-literskedel, Cygnet (”svaneunge”), som bruges til eksperimenter af varierende art.
På trods af udvidelser er Sipsmith til stadighed et håndværksdestilleri med kvalitet i fokus. Deres London Dry er et ”benchmark”, en reference for hvordan klassisk, sprød enebær-drevet gin bør smage! Udover gin producerer Sipsmith i dag også vodka på byg og en række eksemplarisk britiske likører, såsom Sloe Gin, ”London Cup” og Damson Vodka.
299,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med