Terra Blanca Arch Terrace Cabernet
Smagsnoter
Beskrivelse
En flot og seriøs cab fra Red Mountain i Washington med Terra Blancas signaturtouch af bombastisk, mørk frugt og raffineret, fransk eg. Arch Terrace er i denne årgang 2017 lavet på 96% cabernet sauvignon, som suppleres med 4% merlot. Den gærer i store åbne kar, og lagres op til 26 måneder på franske fade, hvoraf 42% er helt nye.
Farve: Mørkerød.
Duft: Saftige, sorte kirsebær, hindbær og skovjordbær – og et strejf af viol.
Smagsnoter: Fyldig og frugtig. Tanninerne er silkebløde og sammen med den store bærfrugt fornemmes et touch af chokolade.
Serveringsforslag: Server den let afkølet – cirka 16-17 grader – til kraftig kost.
Specifikationer
Producent

Terra Blanca Winery har fået navn efter det hvide kalciumkarbonat, der er så rigeligt i jorden under vinstokkene på Red Mountain i det sydøstlige Washington. Denne type jord finder man ofte i verdens bedste vinområder, og siden Red Mountain fik AVA-status i 2001, har vinkendere jorden rundt fået øjnene op for den kvalitet, området kan levere.
Ejerne Keith og ReNae Pilgrim, købte jorden i 1992, plantede de første 50 hektar med vinstokke året efter, og i 1997 kunne de sende deres første estate wine på markedet. Den familieejede vingård ligger i regnskyggen af Cascade Mountains, hvilket betyder, at deres 115 acres vinmarker kun får omkring 16 centimeter regn om året. Rankerne er plantet i små ”blokke” af hver 5 acres, og Terra Blanca dyrker både Syrah, Cabernet Sauvignon, Merlot, Nebbiolo, Cabernet Franc, Petit Verdot, Malbec, Chardonnay og en håndfuld andre druesorter. Lagringen foregår på specialfremstillede fade af fransk eg. Nogle af vinene får op til 32 måneder på fad – det afhænger naturligvis af hvad der er bedst for den pågældende vin.
179,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med