Holm Oak Vineyards


Fra tennisketchere til topvine

Holm Oak Vineyards ligger i Tamar Valley, Tasmanien, på en ejendom, der har tilhørt den store botaniker og arkitekt Alexander North. Han plantede egetræerne, stedet er opkaldt efter, men især var han interesseret i engelske asketræer. Han var nemlig aktionær i Alexander Patent Racquet Company og øjnede en mulighed for at lave tennisketchere af det stærke og elastiske asketræ. På hans plantage i Hollybank blev asketræerne dog aldrig store nok til at kunne bruges, men det lykkedes alligevel firmaet at lave bl.a. den legendariske ”Wizard Flat Top”, som Jack Crawford vandt både Australian Open, Wimbledon og French Open med i 1933.

Da ejendommen senere blev solgt, blev der plantet vinmarker side om side med Alexanders store ege. Familien, som ejer den nu, råder over hele 18 hektar. Cirka halvdelen er pinot noir, mens resten er fordelt på druer som chardonnay, arneis (vistnok Tasmaniens eneste), riesling og pinot gris. De har naturligvis brugt ejendommens historie i vinenes navne og etiketter, og således finder man både en ”Wizard” og andre esser i lineuppet.

Stilen hos Holm Oak Vineyards er kølig, lys og frugtig, men samtidigt med en god fylde, især på pinot'erne. Der høstes tidligt, gæres naturligt og i det hele taget er winemaking’en til den minimalistiske side uden at være decideret "natur".

Holm Oak Vineyards ligger i Tamar Valley, Tasmanien, på en ejendom der har tilhørt den store botaniker og arkitekt Alexander North. Han plantede egetræerne, stedet er opkaldt efter, men især var han interesseret i engelske asketræer. Han var nemlig aktionær i Alexander Patent Racquet Company og øjnede en mulighed for at lave tennisketchere af det stærke og elastiske asketræ. På hans plantage i Hollybank blev asketræerne dog aldrig store nok til at kunne bruges, men det lykkedes alligevel firmaet at lave bl.a. den legendariske ”Wizard Flat Top”, som Jack Crawford vandt både Australian Open, Wimbledon og French Open med i 1933.

Da ejendommen senere blev solgt, blev der plantet vinmarker side om side med Alexanders store ege. Familien, som ejer den nu, råder over hele 18 hektar. Cirka halvdelen er pinot noir, mens resten er fordelt på druer som chardonnay, arneis (vistnok Tasmaniens eneste), riesling og pinot gris. De har naturligvis brugt ejendommens historie i vinenes navne og etiketter, og således finder man både en ”Wizard” og andre esser i lineuppet.

Stilen hos Holm Oak Vineyards er kølig, lys og frugtig, men samtidigt med en god fylde, især på pinot'erne. Der høstes tidligt, gæres naturligt og i det hele taget er winemaking’en til den minimalistiske side uden at være decideret "natur"