OCHO Blanco Potrero Grande
Smagsnoter
Beskrivelse
Ochos berømte ”Single rancho” tequila er en af dem, vi glæder os til hvert år! Denne blanco er fra 2023-høsten på Potrero Grande, en rancho der ligger øst for byen Jesús María, og dette år gav fuldt modne agaver med højt sukkerindhold – perfekt til verdensklassetequila! Den er tappet uden fadlagring eller farve og selvfølgelig lavet på 100% agave.
Farve: Klar.
Duft: Frisk, citruspræget duft med grønne æbler, tamarind og limejuice.
Smagsnoter: Let og blød med urtede, jordede noter af rosmarin, røg og blomster.
Serveringsforslag: Nyd den rent eller i en margarita. Eller en paloma. Vi har faktisk mange gode forslag.
Specifikationer
Producent
Tequila Ocho er et samarbejde mellem Carlos Camarena og Thomas Estes, to af tequila-verdenens helt store profiler. Destilleriet hedder La Alteña og ligger i Arandas i Jalisco. Alle Ochos tequilaer laves på 100% agave – man kunne aldrig drømme om at tilsætte billig, industriel spiritus, som reglerne for tequila ellers tillader op til 49% af! Agaven høstes når den er moden, typisk efter 8-10 år, bages i murstensovne i 48 timer og saften gærer i åbne tanke af fyrretræ. Destillationen foregår på pot stills, og nogle af tequilaerne lagres efterfølgende på 200-litersfade der før har indeholdt amerikansk whiskey.
Ocho er en af de få tequilaer, som skriver både årgang og den specifikke mark, som agaven er høstet fra, på flasken. Dette er naturligvis et led i deres budskab om tequilaens ”terroir” – et begreb lånt fra vinverdenen som dækker over måden jorden, klimaet, højde mm. påvirker drikkens karakter og smag. På deres hjemmeside, ochotequila.com, kan man klikke på hver enkelt ”rancho” og læse om dens kendetegn.
299,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med