Meulenhof Erdener Treppchen Spätlese Trocken

2022
75 CL
11 %

Smagsnoter

Citrus
Æble
Floral / blomstret
Stenfrugt
Mineralitet
3 af 5
Smag / Krop / Fylde
5 af 5
Syre
1 af 5
Sødme
 På lager online

179,00 DKK

  • Leveringtid 1 - 3 hverdage
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker
Download produktbillede

Beskrivelse

Meulenhof Erdener Treppchen Spätlese Trocken er en tør hvidvin fra Mosel i Tyskland. Den er lavet på 100% Riesling fra den modbydeligt stejle mark, Treppchen nær ved byen Erden. Navnet Treppchen betyder ”lille trappe”, og henviser netop til, at marken er så stejl, at der er bygget små trapper og endda stiger (!), som skal gøre den mere fremkommelig. Med en hældning på mellem 50 og 80 procent kan det undre, at nogen overhovedet laver vin her. Det gør man kun fordi, resultatet er enestående godt! Det giver sig selv, at druerne er høstet ved håndkraft – alt andet ville være umuligt.

Farve: Lys gylden.
Duft: Helt forførende og berusende duft! Det er næsten så de små hår rejser sig. Hele paletten som ung, stor Riesling har at byde på. Hvide blomster, sprøde æbler, grapefrugt, citrus, moden pære, kvæde og et strejf af noget tropisk – ananassaft måske.
Smagsnoter: I munden er den på én gang fyldig og spændstig, elektriciteten fra næsen går igen! Simpelthen en smuk vin! Høj syre og let, men perfekt balanceret og sprænger skalaen for intensitet.

Serveringsforslag: Nyd den afkølet – hvad med til en cremet risotto med svampe, timian og parmesan?

Specifikationer

Produkttype: Hvidvin
Alkohol %: 11
Årgang: 2022
Land: Tyskland
Region: Mosel
Druer: Riesling (100 %)
Number: 15720539
Egne produkter: Yes

Producent

Weingut Meulenhof
Logo

Meulenhof kan spore sin historie helt tilbage til 1337, hvor ejendommen blev skænket af Grevinde Loretta og Grev Johan af Sponheim til Ridder Konrad af Lösenich. Dengang var det frugt og korn, der blev dyrket på ejendommen, men heldigvis har man i dag indset, hvad de stejle skråninger ned til Mosel er som skabt til: riesling af allerhøjeste kvalitet!

I dag har Meulenhof andele i nogle af de fineste marker i denne del af Mosel, blandt andet Erdener Treppchen, Sonnenuhr og Prälat. Særligt den sidstnævnte nyder stor agtelse blandt Mosel-maniacs. Erdener Prälat, en kun 1,5 hektarer stor mark, ligger på en stejl syd-sydvest-vendt skråning. Den deles mellem ikke mindre end 15 producenter, og det er intet under, at alle vil have en bid af denne ikoniske kage af blå Devon-skiffer og rød sandsten. Blandt de andre heldige besiddere er Dr. Loosen og Weingut Schmitges, og stokkene er næsten uden undtagelse meget gamle – de sidste 50 år er der ikke plantet nye.

Meulenhof høster altid ved håndkraft, og en streng selektering er med til at sikre høj kvalitet, om end udbyttet ikke er så højt.

Zur Kapelle 8, 54492 Erden, Tyskland

Se hele Weingut Meulenhof's udvalg

 På lager online

179,00 DKK

  • Leveringtid 1 - 3 hverdage
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker

Andre har også set på

Ofte købt sammen med