En snak om all things American
med Thomas Pajor

Hvordan er du startet i vinbranchen?

Thomas: Det er sgu lidt et tilfælde… Da jeg var færdig med at være professionel kajakroer, havde jeg brug for et arbejde i 2 måneder inden jeg skulle ned og være skibums i Frankrig. Så blev jeg ansat som buddreng i en vinbutik. Indtil da havde jeg aldrig drukket en flaske vin – for jeg syntes det smagte forfærdeligt! Da jeg havde været der i 14 dage, skrev jeg under på en lærekontrakt og blev aldrig skibums. Nu har jeg været i branchen i 22 år.

Hvorfor er det særligt amerikansk vin, du har kastet din kærlighed over?

Thomas: Jeg faldt pladask for amerikansk vin allerede tidligt i min vinkarriere. På en rejse til Californien og Washington opdagede jeg, at amerikansk vin kan nogle ting, som man kan savne lidt i ”den gamle verden”. For det første er det lettere at finde stor kvalitet, uden at blive flået, som man nogle gange gør i fx Bourgogne. Det er vine med meget bred appel og drikkeglæde, som ikke kræver en masse nørderi at sætte pris på.

Hvilke kvaliteter har den perfekte californiske vin for dig?

Thomas: Mange californiske vine har en ganske sjælden kombination af et stort lagringspotentiale samtidig med, at de også smager godt helt unge. Du kan købe vine, der ikke koster alverden, og smager fantastisk så snart du er kommet hjem fra vinhandleren, men som også kan udvikle sig positivt i kælderen over de næste 20 år. Det er en ret unik kvalitet – hvor meget stor Bordeaux, for eksempel, smager godt lige fra frigivelsen? Og så koster Napa Cab’en det halve. Nej, det kvarte!

Kan du sige lidt om, hvordan du vælger de producenter, som Juuls importerer?

Thomas: Der findes mange messer rundt omkring i Europa som ProWein og Vinexpo, hvor man kan komme i kontakt med producenter og smage deres vine, men allerhelst rejser jeg selv til USA, for det giver en meget bedre indsigt i hvad der adskiller de forskellige vinhuse.

Først og fremmest kræver det tålmodighed og oprigtighed. Vores vinhus Alpha Omega, fandt jeg på en privat rejse – en familietur, faktisk – og efter at have smagt vinene, var jeg solgt med det samme. Men jeg måtte nøjes med at hente helt små mængder til min egen kælder ad snørklede omveje i mange år. Faktisk gik der nok 10 år, før det endelig lykkedes at få Alpha Omega i folden hos Juuls og importere vinene til Danmark. Vi får stadig ultrabegrænsede mængder, men det er virkelig cream of the crop i Napa, så vi er glade for det, vi må få.

Et af vores andre vinuse, Jamieson Ranch i det sydlige Napa, tog vi ind særligt pga. serierne Light Horse og Whiplash hvor henholdsvis Pinot Noir’en og Zinfandel’en er noget af det bedste ”value-for-money”-vin, jeg kender til. Og faktisk sælger vi dem billigere, end de gør i USA! Det er, mildest talt, usædvanligt, og det kan kun lade sig gøre fordi vi har gode og lange relationer. Med amerikanerne kan man først forhandle priserne efter 5-6 år, aldrig de første år – da er man taget i nåde og skal blot prise sig lykkelig over at få nogle af de vine, som de bestemt ingen problemer har med at sælge derhjemme.

I dag har jeg besøgt alle vores vinhuse flere gange, haft jorden mellem fingrene og jeg kender winemakerne og de kender mig. Det personlige betyder meget i Californien.  

Har den californiske vin-industri ændret sig siden du startede … og hvordan?

Thomas: Den har ændret sig meget. På godt og ondt. Der er kommet flere penge i Napa, og det har højnet kvaliteten. Men desværre er der også kommet mange ”.com-millionærer” som pludselig vil lave vin, uden nødvendigvis at have hverken erfaring, evner eller lidenskab. Så køber de en vingård, køber nogle druer og så laver den en Cabernet til 200 dollars. Det har presset priserne op på de vine af reel kvalitet, som før i tiden lå i det prisleje – nu skal de pludselig koste 5-600 dollars. De ved godt, at de kan tage pengene, for de har både historien og kvaliteten med sig. ”100 dollar Cab” er blevet den nye normal, og det har gjort det lidt sværere at finde value-for-money eller de store navne uden at skulle bløde – men heldigvis er det stadig et niveau pænt under Bordeaux og Bourgogne. Tingene er blevet dyrere, og det går kun én vej.

Problemet er også, at der i USA i dag er cirka 140 millioner vindrikkende forbrugere, og der er langt fra Napa nok til at stille tørsten. Der er underskud af vin til hjemmemarkedet, og derfor må eksportmarkedet tit betale lidt mere – medmindre man har langtidssamarbejdet og de gode relationer. Heldigvis er der stadig lidt prestige i at kunne sige, at ens vine bliver drukket i Europa og er til stede på de store restauranter. Ellers var det ikke sikkert, vi fik noget!

Er der nogen trends, du synes er værd at nævne inden for amerikansk vin?

Thomas: Altså Cab er stadig king, no questions asked. Syrah er monstermeget på vej frem, og det er ikke den australske bullerbasse-stil, men med mere struktur, finesse og nuance. Også Rhône-style blends eksploderer derovre i øjeblikket.

Værd at nævne er også de teknologiske fremskridt, for her er Californien enormt langt fremme. Det kan ses tydeligt ved Alpha Omega, som fx har sensorer installeret i fadene der rapporterer alt fra temperatur til syreindhold. Der er computertracking på samtlige tønder i vineriet, og selv på vinstokkene er der sensorer, der registrerer fugt, så de ved hvornår og hvor meget de skal vande. De har også installeret et uhyreavanceret optisk sorteringssystem, hvor hver eneste drue bliver målt og vejet. Er der druer, som ikke duer, bliver de automatisk blæst væk med et lufttryksystem. Det er et imponerende syn, og der er ingen tvivl om, at det bidrager umådeligt til kvaliteten.

Hvad ser du som de største udfordringer i fremtiden?

Thomas: Der er naturligvis klimamæssige udfordringer. Hvis der sker noget med Humboldt-strømmen, for eksempel, så ser det skidt ud med den californiske vinindustri. Strømmen kommer helt nede fra Antarktis, og køler hele regionen ned. Den er en forudsætning for, at man kan lave vin et sted med så meget sol og varme.

I et lidt kortere perspektiv, så er skovbrande en trussel. Det er jo et generelt problem, og der har været nogle katastrofale brande i Napa de sidste par år. Det går ud over vinmarkerne, men i nogle tilfælde løb brandene så hurtigt, at stokkene ikke brændte ind til veddet, og derfor ikke tog større skade. Det var held i uheld, men hele byer blev desværre brændt til grunden.

Heldigvis er de store investeringer i teknologi også en sikring mod klimamæssige udfordringer i fremtiden. Man arbejder hårdt på nye kloner og nye metoder, så fremtiden er efter min mening lys.

Tekst af: Niklas, Juul's Vin & Spiritus
niklasm@juulsengros.dk