EFTERÅRS VINSMAGNING 2026


Glæd dig til vores årlige efterårssmagning med et bredt udvalg af vine, mød vores passionerede producenter og få masser af inspiration til sæsonens vinoplevelser.

Juul's Vin & Spiritus inviterer til Efterårets Vinsmagning 2026

Den 20. og 21. oktober 2026 inviterer Juul's Vin & Spiritus til to inspirerende aftener i Sceneriet under Det Ny Teater, hvor du får mulighed for at smage knapt 100 forskellige vine fra nogle af vores dygtige producenter og samarbejdspartnere.

I de hyggelige rammer i København inviterer vi til en aften fyldt med smagsoplevelser, hvor både nye og erfarne vinentusiaster kan møde producenterne bag vinene samt smage sig igennem et bredt udvalg af hvidvine, rødvine, mousserende vine og hedvine fra hele verden. 
Vi håber, at du finder masser af nye favoritter blandt aftenens vine, som desuden vil kunne købes til attraktive smagningspriser eksklusivt på dagen.


Smag knapt 100 forskellige vine

Vi har samlet et bredt udvalg af vine fra flere af vores producenter. Her kan du smage alt fra sprøde hvidvine og elegante rosévine til karakterfulde rødvine og spændende specialiteter.
Flere af producenterne vil være til stede og fortælle om deres vine, områder og arbejdsmetoder.

Tapasbuffet fra Sceneriet

Under smagningen serveres Sceneriets populære lette tapasbuffet, som bidrager til en hyggelig og afslappet atmosfære gennem hele aftenen.

Program

Det endelige program og deltagende producenter offentliggøres løbende og senest 1-3 uger før arrangementet.