Loch Lomond Single Grain Distiller's Choice 2023
Beskrivelse
Som et kun få destillerier i Skotland laver Loch Lomond grain-whisky "on site" på en gamme Coffey Still. Det er normalt, at grain-whisky laves på de lidt billigere kornsorter som hvede eller hvede, men Loch Lomond anvender udelukkende 100% maltet byg, som er mere bekostelig, men giver en meget tydelig kvalitetsforskel i duft og smag. De kommende år vil der komme en række forskellige Single Grain aftapninger fra Loch Lomond, som fremhæver forskellige aspekter af denne skønne whiskytype og med Distiller’s Choice viser virkelig hvad en ellers ugleset kategori kan præstere når den tages seriøst!
Helt igennem eminent grain-whisky! Distiller’s Choice er blended af refill fade med meget gammel blød whisky og first-fill fade med yngre og meget frugtfuld whisky. Friske frugtnoter, sød vanilje og toffee i eftersmagen holdt sammen af gedigne 48,8% alkohol. Super elegant og delikat whiskyoplevelse.
Farve: Gylden.
Duft: Dybe, florale noter af rose, viol, fersken og pære.
Smagsnoter: Silkeblødt ”mouthfeel” og noter af grønne æbler, stenfrugt, honning og solgylden bygmalt.
Serveringsforslag: Nyd den rent.
Specifikationer
Producent
Loch Lomond er ikke som de andre destillerier i Skotland. På de 8 destillationsapparater kan de kreere et væld af forskellige stilarter, hvor der eksperimenteres ikke kun med malten og lagringen, men også selve destillationen! Whisky produceret hos Loch Lomond har derfor været frigivet under en række forskellige navne, som fx Inchfad, Inchmoan, Inchmurrin, Glen Douglas, Croftengea og Old Rhosdu – alt efter stil og røgniveau. Med de ret unikke Lomond stills er Loch Lomond også ét af de få destillerier i Skotland, der laver både single malt og grain whisky (og med muligheden for at lave single blended). Et andet er Girvan, som er kendt for grain whisky men også laver single malt under navnet Ailsa Bay. Tidligere har også Lochside og Ben Nevis kunnet det.
Loch Lomond har desuden sit eget bødkeri on-site, hvilket giver dem fuld kontrol over hele processen fra destillation til lagring. Destilleriet er opkaldt efter den lokale sø, som leverer vandet til produktionen.
349,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med