Benromach Distillery

Made by hand for genuine character

Benromach er grundlagt i år 1898 og var et af de destillerier som måtte lukke i 1983, hvor der blev drukket meget lidt whisky og industrien haltede. Men lykkeligvis genopstartede Benromach produktionen i 1998, som (indtil videre) det eneste af de mange savnede destillerier som slukkede kedlerne i det skæbnesvangre år.

Det var den uafhængige aftapper Gordon & MacPhail som vækkede Benromach til live. I 1993 købte de hvad der var tilbage af destilleriet (et par washbacks og de tomme bygninger) og brugte derefter de næste 5 år på at renovere og installere nyt udstyr. Gordon & MacPhail er kendt for at have kæmpemæssige mængder af gammel whisky, som firmaet har købt gennem årene, og de var således unikt stillede til at kigge deres ”flydende bibliotek” igennem og spore sig ind på den stil, som Benromach havde haft før lukningen.
      Det nye destilleri blev så designet, så det bedst muligt kunne ramme den gamle stil, og man har sågar installeret en malt-kværn som er bygget i 1913! Især mente man, at et hint af røg var yderst vigtigt. Sådan smagte Speyside-whisky i gamle dage, for før 1960’erne maltede de fleste destillerier selv, og her brugte man altså både kul og tørv. Deres standard malt peates til 10-12 ppm, men de laver også en lille smule whisky med en væsentlig kraftigere røg, som kan smages i aftapninger som Contrasts: Peat Smoke.

Benromach er grundlagt i år 1898 og var et af de destillerier som måtte lukke i 1983, hvor der blev drukket meget lidt whisky og industrien haltede. Men lykkeligvis genopstartede Benromach produktionen i 1998, som (indtil videre) det eneste af de mange savnede destillerier som slukkede kedlerne i det skæbnesvangre år.
      Det var den uafhængige aftapper Gordon & MacPhail som vækkede Benromach til live. I 1993 købte de hvad der var tilbage af destilleriet (et par washbacks og de tomme bygninger) og brugte derefter de næste 5 år på at renovere og installere nyt udstyr. Gordon & MacPhail er kendt for at have kæmpemæssige mængder af gammel whisky, som firmaet har købt gennem årene, og de var således unikt stillede til at kigge deres ”flydende bibliotek” igennem og spore sig ind på den stil, som Benromach havde haft før lukningen. Det nye destilleri blev så designet, så det bedst muligt kunne ramme den gamle stil, og man har sågar installeret en malt-kværn som er bygget i 1913! Især mente man, at et hint af røg var yderst vigtigt. Sådan smagte Speyside-whisky i gamle dage, for før 1960’erne maltede de fleste destillerier selv, og her brugte man altså både kul og tørv. Deres standard malt peates til 10-12 ppm, men de laver også en lille smule whisky med en væsentlig kraftigere røg, som kan smages i aftapninger som Contrasts: Peat Smoke.