Clement Rhum Blanc Bag in Box
Smagsnoter
Beskrivelse
Der har altid været ét problem ved rommen fra Clement. Flaskerne er for små! Det rådes der nu bod på med denne martinikanske klassiker: rom i bag-in-box! Clément Rhum Blanc er den helt klassiske hvide agricole-rom. Den har en meget typisk Clement-karakter med citrus og et urtet, græsagtigt strejf i duften. Fra øjeblikket du hælder den i glasset er du ikke i tvivl om, at det her er agricole!
Farve: Klar.
Duft: En duft af nyslået græs, appelsinblomst og grønne urter; basilikum og oregano.
Smagsnoter: Sort te, citrus og grønne, græssede noter.
Serveringsforslag: Clément Rhum Blanc er oplagt at bruge i cocktails der kræver en hvid rom med masser af smag og en stærk personlighed.
Specifikationer
Producent
Martinique er en af de vigtigste øer for rhum agricole – den franske ”landbrugsrom”. Her finder man blandt andet mærket Rhum Clément, hvis klassiske, fransk-stilede rom produceres på Distillerie du Simon efter alle AOC’ens forskrifter. Det betyder blandt andet, at den er lavet på frisk sukkerrørssaft (ingen melasse eller sirup tilladt), destilleret på kolonnekedler og tappet uden tilsat sukker eller ”snyd” med alderen.
Cléments grundlægger, Homére Clément, købte plantagen Domaine L’Acajou i 1887 – et tidspunkt hvor stort set alle sukkerrørsplantager i Martinique skrantede pga. roens voksende dominans over sukkermarkedet. Men Monsieur Clément så det som en mulighed for at skifte fokus, og han supplerede plantagen med et destilleri, inspireret af de franske brandies han som ung studerende havde drukket i Paris.
I dag spænder sortimentet lige fra ”rhum blanc” - oplagt til cocktails - til gamle vintages og sjældne single casks ved usædvanligt høje aftapningsstyrker for agricole-rom.
969,00 DKK
Andre har også set på
Ofte købt sammen med