Nikka Coffey Malt Whisky

50298100 - 0,70L.
Nikka Whisky
På lager online På lager i butikken

Nikka Coffey Grain Whisky har ikke, som man kunne tro, noget at gøre med kaffe. Whiskyen navngivet efter en speciel type destillationsapparat, opfundet af ireren Aenas Coffey i første halvdel af 1800-tallet. Denne type kedel producerer typisk et renere destillat og er væsentligt mere effektive end pot stills. Coffey Malt er lavet 100% på maltet byg og er tappet ved 45% alkohol.

 

Farve: Rav.
Duft: Citrus, pære, peber, kaffe og noget, der minder om rom – måske melasse?
Smagsnoter: Blød og rund, med noter af lys chokolade, sveske og vanilje.

Serveringsforslag: Kan nydes rent eller i cocktails.

Nikka hed oprindeligt Dai Nippon Kaju, hvilket betyder ”The Great Japan Juice Co.”. Firmaet blev startet af blandt andre den berømte Masataka Taketsuru, japansk whiskys måske mest centrale figur. Hos Dai Nippon Kaju var ambitionen at lave æblejuice, og det gjorde man i nogle år, men forbrugerne var ikke tilfredse med, at juicen var uklar (det var ikke trendy i 1930’ernes Japan), så store mængder blev sendt tilbage. For at dette ikke skulle gå til spilde, besluttede man at gære og destillere det til brandy. Taketsuru havde erfaring med spiritusproduktion, både fra Skotland, hvor han var i lære ved Longmorn og Hazelburn, og fra Yamazaki i Japan, som han var med til at starte omtrent 10 år forinden. Der gik ikke længe før man også begyndte at lave whisky. I 1952, syv år efter man var holdt op med at lave æblejuice, skiftede navnet til Nikka Whisky Co (en sammentrækning af det gamle navn).

I dag ejer Nikka to whiskydestillerier, Yoichi på Hokkaido, hvor whiskyproduktionen startede i 1936, og Miyagikyo nær Sendai i Miyagi, opført i 1968.

Yoichi er anlagt næsten som en lille landsby med gamle huse af sten. Når bygninger rives ned i den nærliggende landsby, Otaru, opkøber Nikka stenene i tilfælde af, at de skal renovere de historiske bygninger ved Yoichi i fremtiden. Whiskyen, der produceres her, er relativt kraftigt røget og en smule tungere end stilen hos Miyagikyo. Yoichi er ét af de sidste destillerier i verden, hvor kedlerne er ”direct fired” og hvert 8. minut må en ansat skovle kul i ovnen under kedlen.

Miyagikyo har, som kontrast til Yoichi, et større fokus på ikke-røget whisky, og stilen er lettere og mere ”Speyside-agtig”. Kedlerne er større og opvarmet med damp, og rørene fra kedlerne til kondensatoren går opad. Siden 2017 har Nikka også lavet vodka og gin på Coffey stills på Miyagikyo.

 

 

 

Produkt information

Årgang
0
Drue 1
Maltet Byg
Land
Japan
Produkttype
Whisky - Single Malt
Fremstillet på
Korn
Økologisk
No
Flaskestørrelse
0,70
Alkohol %
45,00
Egne produkter
Yes
JuulsSelected
No

TILMELD DIG JUULS VIN & SPIRITUS NYHEDSBREV OG GÅ IKKE GLIP AF SPÆNDENDE NYHEDER, INFORMATION OM EVENTS OG EN MASSE GODE TILBUD.