Kavalan Solist Sherry Single Cask 57,8%

50305502 - 0,70L.
King Car Whisky Distillery
Ikke på lager online På lager i butikken

Kavalan Solist Sherry Single Cask er en single malt whisky fra Taiwan. Navnet ”Solist” er ét, Kavalan bruger til deres serie af enkeltfadsaftapninger, hver med sin unikke karakter. Her er det et sherryfad der er blevet tappet ved fadstyrke (57,8%) og uden tilsætning af farvestof eller kølefiltrering. Et monster af en whisky med vild koncentration, power og dybde!

Farve: Dyb mahogni.
Duft: Intens aroma med kakao og chokolade, allehånde, mørke bær og melasse.
Smagsnoter: Læder, mørk frugt (sveske, dadler), tobak og balsamico.

Serveringsforslag: Bør nydes rent, gerne med et par dråber vand.

Kavalan væltede ind på whiskyscenen med sin første whisky i 2008. På ingen tid er destilleriet i Taiwan blevet verdensberømt. Det tropiske klima med de tårnhøje temperaturer i lagerbygningerne (nemt 42 grader!) betyder, at whiskyen hurtigt modner og får smag, dybde og kompleksitet som var den langt ældre. ”Englenes andel” – den mængde whisky, som fordamper om året – ligger stort set aldrig på under 10-12% (versus omkring 3% i Skotland) og kan i nogle år nå 15%!

Da Taiwan er et land komplet uden whiskytradition, kan Kavalan se sig fri for at skulle væve et nostalgisk narrativ om gammelt håndværk og tradition. Tværtimod er de forfriskende stolte af at være et topmoderne, industrielt destilleri. Faktisk er det, efter en udvidelse i 2016, et af verdens 10 største whiskydestillerier! Og whiskyen er suveræn. Især er Kavalan kendt for sine sherry-bomber, tung og fyldig whisky med oceaner af smag, power og dybde.

Produkt information

Årgang
0
Drue 1
Maltet Byg
Land
Taiwan
Produkttype
Whisky - Single Malt
Fremstillet på
Korn
Økologisk
No
Flaskestørrelse
0,70
Alkohol %
57,80
Egne produkter
No
JuulsSelected
No

TILMELD DIG JUULS VIN & SPIRITUS NYHEDSBREV OG GÅ IKKE GLIP AF SPÆNDENDE NYHEDER, INFORMATION OM EVENTS OG EN MASSE GODE TILBUD.