Mhoba American Oak Aged

50615510 - 0,70L.
MHOBA Distillery
På lager online På lager i butikken

Mhoba American Oak Aged er en rom fra Sydafrika, lavet på den friske saft af Nkomazi-sukkerrør dyrket nær byen Malalane. Rommen lagrer på store glasballoner (såkaldte ”demi-johns”) sammen med forkullede stave af amerikansk hvideg. Efter en periode på disse helt specielle ”glass casks”, som Robert har valgt at kalde dem, bliver rommen flyttet til mere traditionelle fade som har indeholdt sydafrikansk whisky. Den er tappet ved 43% alkohol uden nogen former for tilsætningstoffer.  

Farve: Rav.
Duft: Duften blander karamel og toffee med krydrede noter af brændt eg, peber og cedertræ.
Smagsnoter: Kraftig smag af eg, kaffe, brændt karamel og chokolade. Tør hele vejen igennem.

Serveringsforslag: Bør nydes rent.

Når snakken falder på rom, er Sydafrika måske ikke det første land, du tænker på. Men i Onderberg-distriktet af Mpumalanga gemmer der sig en perle af et destilleri, Mhoba Rum, som de fleste romnørder burde kende til. Og det gør de nok også inden længe!

Robert Greaves’ familie har dyrket sukkerrør siden 1980’erne, men det var ikke før 2013 at de første klare dråber rom løb fra de hjemmelavede destillationsapparater. Idéen kom efter et besøg på Mauritius. Efter mange (i begyndelsen mislykkede) forsøg, fik Robert i 2015 licens til at lave rom i større skala, og siden har Mhoba taget spiritusverdenen med storm med sin suveræne Pure Single Rum.

Hele processen foregår på firmaets egen estate – alt fra dyrkningen, høsten og presningen af sukkerrøret til destillationen på hjemmebyggede stills og aftapningen på flasker med hjemmefremstillede etiketter. Selv pressen, der udvinder saften fra de helt unikke Nkomazi-sukkerrør, har Robert selv bygget! Der er i det hele taget mange tilfælde, hvor hans ingeniørbaggrund kommer ham til gode på destilleriet, men han er heller ikke bange for at søge rådgivning og feedback hos mere erfarne romfolk, og Foursquares Richard Seale skulle angiveligt have været en vigtig sparringspartner i Mhobas spæde begyndelse.
              Sjældent har vi været SÅ begejstrede for et nyt destilleri! Mhoba Rum Distillery er ét, du bør holde øje med i fremtiden.

 

Produkt information

Årgang
0
Land
Sydafrika
Fremstillet på
Rørsukker Juice
Økologisk
No
Flaskestørrelse
0,70
Alkohol %
43,00
Egne produkter
Yes
JuulsSelected
No

TILMELD DIG JUULS VIN & SPIRITUS NYHEDSBREV OG GÅ IKKE GLIP AF SPÆNDENDE NYHEDER, INFORMATION OM EVENTS OG EN MASSE GODE TILBUD.