Martinez Tawny 10 years

75 CL
20 %

Smagsnoter

Tørret frugt
Nødder
Træ
4 af 5
Smag / Krop / Fylde
2 af 5
Syre
4 af 5
Sødme
 På lager online

199,00 DKK

  • Leveringtid 1 - 3 hverdage
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker

Beskrivelse

De dramatiske, stejle skråninger langs Douro-floden kræver et nærmest heroisk mod af vinavleren, som risikerer liv og lemmer (næsten) når rankerne skal plejes og druerne plukkes. Her skabes en af Europas helt store nydelser: portvin. Det hårde arbejde i marken, kombineret med den tit meget lange lagringstid – i fad eller i flasken – gør, at vi ofte gribes af en let følelse af ærbødighed, når vi forsigtigt trækker proppen af en sublim vintage, en gammel tawny eller en overdådig white.

Selv relativt beskedne flasker rummer en enorm historie, som fx denne 10 års-tawny portvin fra det gamle hus Martinez & Gassiot. Vinen er lavet på druetyperne Touriga Nacional og Touriga Francesa, og er lagret 10 år på store egetræsfade, hvilket afrunder og mildner den fyrige frugtintensitet som man finder i vintagetyperne. En blød og fyldig tawny med noter af nødder og tørret frugt.

Farve: Mørk rødbrun.
Duft: Duften er præget af nødder, dadler og rosiner.
Smagsnoter: Balanceret, cremet og sødmefuld, og man finder igen noter af tørret frugt og en nøddeagtig afslutning.

Serveringsforslag: Nyd den til ikke alt for søde desserter, gerne med nødder, eller blåskimmeloste.

Specifikationer

Produkttype: Portvin
Alkohol %: 20
Alder: 10 år
Land: Portugal
Region: Portvin
Druer: Touriga Nacional & Touriga Fransesa
Number: 40300200
Egne produkter: Yes

Producent

Martinez Gassiot & Co.
Logo

Martinez blev grundlagt omkring år 1790 af cigar-, sherry- og portvinshandler Sebastian Gonzales Martinez. I 1822 slog han sig sammen med englænderen John Gassiot. Da Sebastian Martinez gik på pension i 1849 var Martinez blevet den vigtigste afskiber af portvin til Storbritannien. I starten af 1900-tallet begyndte portvinsindustrien dog at skrante, og man besluttede at børsnotere firmaet. I 1960’erne blev firmaet købt af John Harvey, som kort efter også købte Cockburn’s – Martinez’ største rival på daværende tidspunkt. Martinez havde i øvrigt stor succes på fadmarkedet (”buyer’s brand”) frem til midten af 1990'erne, hvor bl.a. Juuls Vinhandel tappede portvin fra Martinez under navne som "Captain’s Dream" og "Imperial Old Tawny".

I dag ejes Martinez af Symington-familien, som i en årrække har arbejdet hårdt på at genoplive Martinez’ ry som ét af de absolut bedste og vigtigste portvinshuse.

Se hele Martinez Gassiot & Co.'s udvalg

 På lager online

199,00 DKK

  • Leveringtid 1 - 3 hverdage
  • Fragtfri levering Køb for min. 500,-
  • Afhent gratis i vores butikker