ZINFANDEL RØDVIN

Fantastiske Zinfandel rødvine i alle prisklasser!

Hvis der er en drue, der for alvor har erobret danskernes vinhjerte, så er det Zinfandel!

Druen er nærmest synonym med USA, og særligt i Californien går Zinfandel sejrsgang på markerne, men den er også populær i den sydlige del af Italien, hvor den normalt kaldes Primitivo – selvom mange producenter i Italien også er begyndt at bruge det amerikanske navn for druen.

Zinfandel-vine er typisk fyldige og frugtige, ofte til den kraftige side, med relativt høj alkohol og en snert af sødme. Du kan måske finde noter af chokolade, svesker, tobak og gavmild, mørk frugt. Den gode zinfandel-vin har lige præcis nok syre og struktur til, at den ikke føles kvabset, og så passer den enormt godt til kraftig kost.

Prøv at servere din Zinfandel let afkølet (cirka 16 grader) til fx barbeque-spareribs, pulled pork sliders, rib eye eller langtidsstegt lam. Skal det være kødfrit, så fyr op under grillen og nyd vinen til spidstegte peberfrugter, løg, portobellosvampe, squash og tomater med rigelige mængder rosmarin og hvidløg.

TILMELD DIG JUULS VIN & SPIRITUS NYHEDSBREV OG GÅ IKKE GLIP AF SPÆNDENDE NYHEDER, INFORMATION OM EVENTS OG EN MASSE GODE TILBUD.