PINOT NOIR RØDVIN

Fantastiske Pinot Noir-rødvine i alle prisklasser!

Pinot Noir er én af vinverdenens mest famøse druer. Det siges ofte, den er sart og svær at dyrke, men i kyndige hænder bliver Pinot Noir til uforlignelige vine med ynde og kompleksitet, som er alt besværet værd! Den dyrkes stort set i alle afkroge af verden, om end det er i områder som Bourgogne, Oregon og visse steder i Tyskland, at den når de største højder.

Gode rødvine på Pinot Noir er typisk lette og elegante, og de kan både være saftige, læskende vine, som skal drikkes mens de er unge, og dybe, komplekse vine som skal ligge mange år i kælderen før deres potentiale for alvor foldes ud.

Der laves også fortrinlige hvidvine på druen, rosé samt mousserende vin. Særligt i Champagne spiller Pinot Noir en vigtig rolle, på højde med Chardonnay.

Afhængigt af stilen, kan Pinot Noir serveres til en lang række madretter, og det er en af de rødvine, som også gør det godt til fisk. Servér gerne din røde Pinot Noir let afkølet, omkring 15 grader.

TILMELD DIG JUULS VIN & SPIRITUS NYHEDSBREV OG GÅ IKKE GLIP AF SPÆNDENDE NYHEDER, INFORMATION OM EVENTS OG EN MASSE GODE TILBUD.