Karuizawa 12years Single malt

Karuizawa destilleriet blev grundlagt i 1956. Destilleriet ejes i dag af Mercian – Kirin gruppen, som nok er mest kendt for den fremragende japanske øl – Kirin. Samme firma ejer også det langt større Fuji – Gotemba destilleri.

 

Karuizawa destilleriet ligger i de bløde bakker ved foden af Asama bjerget. Destilleriet er Japans højest beliggende i 850 meters højde. På Karuizawa bruges udelukkende kornsorten Golden Promise, som importeres fra Storbritannien. Mere end 90 % af fadene til lagringen er af typen oloroso sherryfade, hentet fra top sherrybodegaen Gonzalez Byass i Jerez – Spanien.


Det rå destillat fra Karuizawa destilleriet er rent og elegant, med en let frugtet sødme.

Whiskyen lagres traditionelt i lagerbygninger med åbne jordstampede gulve, med en høj luftfugtighed på omkring 80 %. Karuizawa destilleriets høje beliggenhed betyder, at somrene er varme med temperaturer op mod 30° C og vintrene er kolde med temperaturer ned til – 15° C. De unikke lagringsbetingelser giver whiskyen en stor fylde, sødme og en fantastisk lang og meget dyb smag.


Fra samme destilleri haves følgende andre aftapninger:


Karuizawa 8 Years Old Pure Malt


Karuizawa 15 Years Single Malt


Karuizawa 17 Years Old Single Malt

Farve: Mørk hasselnød med et let rødligt skær.Duft: Tørrede frugter og søde mørke krydderier. Herefter honning, banankage og ingefær.

 

Smag:  Stor fylde og blød elegance. Cremet chokolade, kakao og let røget karakter vælter op i næsen. Hertil kommer chokolademouse, papaya frugt og Valencia  appelsiner. Eftersmagen er let sødmefuld, med skotske ingefærsmåkager, mere frugt og en rig cremet sødme.

 

Kommentar: "The finish is absolutely astonishing, one of the best in the business"  Jim Murray's Whiskybible 2006. Karuizawa 12 Years Old er en rigtigt fuldblodsmalt. Smagen er intens, fed og rig på karakter. Sublim "after eigth whisky".


Kilde: www.juuls.dk/get/20228.html. Udskrevet d. 10.09.2010