Cognac er en fransk
brændevin
af brandy-typen
fra området Cognac og har sine historiske rødder helt tilbage til 1500-tallet.
Det startede som ”koncentreret vin”, der skulle fortyndes med vand men
efterhånden som eksporten af drikken tog til, fandt man ud af at det destillat,
der blev sendt længst væk, og derved fik den længste fadlæring, blev rund, mild
og frugtfyldt. I 1700- tallet stoppede man derfor med at fortynde drikken og
hermed havde cognac som spiritus set dagens lys.
Cognac er derfor meget kort
fortalt fadlageret, destilleret hvidvin.
Til fremstilling af cognac bruges
druen Ugni Blanc, også kaldet St-Émilion
eller Trebbiano, der dækker ca. 95% af cognacs tilplantede areal. Denne
drue høstes forholdsvis tidligt, hvilket giver en hvidvin med en lav alkohol
procent på ca. 8 % og 10 promille
syre.
Denne hvidvin destilleres 2 gange
og lagres herefter på egetræsfade. Typen af egetræ er enten Limousin eller
Troncais.
Destillatet eller eaux-de-vie'en
lagres i mange år. Løbende bliver den kontrolleret af kældermesteren, der
vurderer hvornår destillatet ikke kan udvikle sig mere.
Destillatet bliver herefter ofte
blandet med mange andre destillater, for at kældermesteren kan få den præcise
smag, som han nu ønsker. Enkelte producenter laver dog også vintage-cognac.
Efter at destillaterne er blandet
for de lov at ligge et stykke tid, hvilket man kalder Mariage. Efter denne
hviletid på 6 måneder og op til 2 år, kommer cognacen på flaske.
Størstedelen af alle cognac producenter mærker
deres flasker med stjerner og/eller bogstaver, der angiver produktets kvalitet.
Derfor er der en række forkortelser, som kan være gode at kende hvis man er på
cognac-indkøb.
V.S. - Very Special
(mindst 2½ års)
V.O. - Very Old
V.S.O. - Very Superior Old
V.S.O.P. -
Very Superior Old Pale (mindst 4½ år)
XO - Extra Old (mindst 6 år)