Farve: Smeltet
sukker.
Duft: Det er
som at træde ind i en chokoladeforretning efter lukketid, hvor der er god tid
til at åbne alle æskerne og nyde duften af hvert et stykke chokolade. En blød
sødmefuld duft af kaprifolium og citronmelisse møder næsen. Herefter kommer en
omfavnende dyne af bolsjer, kanel, kokos, mandler, vanilje og ulmende
egetræ.
Smag: Det
første der rammer smagsløgene er en tør sprødhed, der hurtigt udfolder sig i
vaniljesødme, muskat, ingefær og orangeskal. Lidt vand udfolder en saftig
frugtskål af ferskner og pærer vendt i sirup og hasselnøddeflager. En lille
smule mint blander sig med blød vanilje, egefadssødme og anisfrø.
Kommentar:
Utrolig duftende og smagsrig whisky fra Glenmorangie. Brugen af langsomt tørret
kernetræ fra amerikansk egeskov i Missouri giver en utrolig dybde og enestående
karakter. Glenmorangie Astar afløser den meget populære Glenmorangie Artisan
Cask.