Denne aftapning af Arran Single
Maltwhisky har først modnet 8 år på traditionelle egetræsfade. Herefter er den
flyttet over i små 100 liters fade, som først har været brugt til lagring af en
sød vin fra Ungarn kaldet Tokaji. Denne ekstra modning har stået på i 7 måneder i Tokaji fade med forskellige sødmegrader,
Puttonyos.
Tokaji Aszu vine er utroligt rige
på sukkersødme, frugt og balanceret frugtsyre, hvilket gør dem utroligt
velegnede til efterlagring af fx maltwhisky. Fadene er fremstilet af det bedste
ungarske egetræ, Quercus Petraea og Quercus Robur, og har tilført maltwhiskyen
en meget dyb sødme og frugt.
Farve: Dyb
mørk guld.
Duft:
Honning, søde spanske Sevilla appelsiner, fersken og abrikos marmelade.
Smag: En
overdådig og saftig frugtsødme smører munden og får mundvandet til at pible
frem. Herefter fornemmes den citrus og melon frugtkarakter, som kendetegner
Arran destilleriet. Eftersmagen er lang, med en fed sirup sødme. Utrolig
vibrerende og vedvarende. Ren nektar!
Kommentar:
Denne whisky må er fantastisk til
søde desserter, chokolade eller blot som hjertestyrkning.